PureGreen Blog

Bæredygtige gaveidéer til barnedåb

Gave til barnedåb

Gave til barnedåb

Af gæsteblogger Mia Mønsted

Der er ikke noget så dejligt som festlige lejligheder. I vores familien har vi en barnedåb i den nærmeste fremtid. Derfor har jeg været i det kreative hjørne. De helt store udstyrsgaver bliver givet
af bittemands bedsteforældre, så der er lidt mere frit spil for os andre.

Jeg elsker at få inspiration til gaver. Jeg kan godt bruge lang tid på at filosofere over hvad der vil være en fin gave til festens midtpunkt. Der er flere kriterier som skal være opfyldt, et af dem er at
gaven som minimum skal være miljøvenlig, økologisk eller bæredygtig. Derudover kan jeg godt lide at give noget jeg selv har lavet. Det er typisk hjemmehæklede lækkerier. Det sidste kriterie er, at
gaven skal vække glæde hos modtageren i lang tid. Det er mange ting på en gang og nogle gange kan det også drille lidt men som oftes lykkes gaveprojektet rigtig godt.

Hvad skal barnet så have?

Jo ser du, jeg har her i det kolde og mørke februar hæklet nogle superfine savlesmække i et flot og enkelt design og en skøn flagranke, som kan pynte på børneværelset. Det er så dejligt og beroligende at hækle, så det gør jeg de aftner, hvor fjernsynet er tændt. Jeg elsker at få udtrykt mig kreativt og samtidig sende positive tanker til gavens modtager, mens den er under fremstilling. Det garn jeg bruger er økologisk eller recyclet, så her er mange af kriterierne allerede opfyldt.

Herfra gik jeg til Helle fra Puregreen.dk. Vi to har samme anskuelse på verden og hvordan vi skal passe mest muligt på den og hinanden. Puregreen.dk er bæredygtighed, økologi og miljøvenlig
tankegang fra start til slut. Her fandt jeg et spisesæt fra Filibabba, som er fremstillet i bæredygtigt bambus. Det består af et krus, bestik, en skål og en tallerken. Spisesættet kan bruges i mange år frem og dermed har forældrene og barnet det i hænderne dagligt. Derfor er det særlig vigtig for mig at spisesættet er miljøvenligt, uden skadelig kemi og holdbart. Vi slipper alle for disse bekymringer med Filibabbas løsning, og kan nu nyde det, der er allervigtigt. Nemlig hinanden.

Jeg faldt også over et lille stykke trælegetøj fra Plantoys – et kalejdeskop. Om et par år vil bittemanden synes det er fantastisk at se på ting i hele huset og haven igennem et kalejdeskop.
(Hvorfor har far pludselig 100 øjne?! ). Du kan læse mere om Plantoys og Filibabba på weensu.dk under brands.

Indpakningen er den halve gave.

Nu er jeg så nået til indpakningen. Det kan sagtens være noget fint genbrugspapir, men ofte bliver det jo bare smidt ud efter åbningen af gaven. Derfor købte jeg en fin og farvestrålende papæske i
Ikea, da jeg var der sidst. Æsken har to formål. Indpakning og opbevaring af for eksempel legetøj efter festen. Det synes jeg er ret praktisk for så belaster jeg miljøet mindst muligt.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med dine kommende gaveindkøb. Skulle du mangle inspiration, så spørg endelig Helle fra Puregreen.dk. Hun har virkelig mange flotte produkter, som passer til stort
set alle festlige lejligheder. Husk på det er kun fantasien der sætter grænserne.