PureGreen Blog

Afslapning med yogapude med lavendel

Yogapude

Yogapude

Af gæsteblogger Mia Mønsted.

Jeg startede til yoga for nogle uger siden og her blev jeg introduceret til denne lille fantastiske pude med tørret lavendel og ris i. Den lægges over øjnene, mens du slapper af til dejlig musik eller lytter til en mindfulness session. Den kan også bruges, hvis du tager en helt almindelig lille morfar :-) . Puden er fantastisk fordi duften fra lavendelen beroliger dig. Tyngden fra risene holder øjnene lukkede og giver mørke i ellers lyse rum. Prøv den, du vil virkelig blive positivt overrasket. Jeg kan ikke undvære min når jeg bare lige skal have 10 minutter for mig selv.

Dette skal du bruge:

» Ris

» Tørret lavendel eller lavendelolie (1-2 dråber)

» Stof, der måler 24 * 19 cm

» Symaskine eller nål og tråd

Sådan gør du:
Sy stoffet sammen på to sider, så det færdige mål bliver 9 * 23 cm. Kom ris og lavendel i så den er ca. halv fyldt. Luk posen med små sting eller på symaskinen. Nu er yogapuden klar til brug.

Tagged on: , ,