PureGreen Blog

Qigong – Kinesisk helsegymnastik.

Qigong

Qigong

Af gæsteblogger Mia Mønsted.
Jeg har prøvet noget nyt. Jeg meldte mig til Qigong for et par måneder siden, og nu er jeg hooked. Der er mange som ikke ved, hvad Qigong er og jeg var en blandt mange, som ikke helt vidste hvad det indebar. Nu har jeg som sagt været i gang i et par måneder og jeg kan helt klart mærke en forskel i krop og sjæl.

Qigong er langsomme glidende bevægelser, som virker meditativt på krop og sjæl. Qigong er en kombination af fuld kropstræning og mindfulness. En meget afslappende motion, som styrker og afslapper din krop og dit sind. Kineserne har gennem flere tusind år brugt Qigong til helbredende formål. De vestlige læger har i årevis haft den overbevisning, at hvis vi ikke kan videnskabeligt bevise ting, så virker de ikke. Nu kan man med moderne teknologi måle Qi – altså energien – og at det har en fantastisk effekt på rigtig mange mennekser. Vi skal bare tør tro på, at det alternative virker og er en reel mulighed for behandlig.

Jeg mærker Qi’en.

Når jeg laver Qigong-øvelserne, går der ikke længe før end jeg både kan se og mærke Qi’en. Det summer og prikker i fingrene og i midten af mine håndflader. Derudover bliver mine hænder meget varme (jeg har ellers altid kolde hænder og fødder) og jeg får røde og hvide plamager på håndflader og arme. Der er en lidt mærkelig, men dejlig følelse. Når jeg tager hjem fra timen, kan jeg mærke en ro over mig, som jeg eller troede jeg havde mistet for flere år siden. Det er helt fantastisk og har virkelig hjulpet mig meget med at håndtere min stress bedre.
For stressramte kan Qigong virkelig være en øjenåbende oplevelse. Man skal lave mange bevægelser og have fokus på mange steder på kroppen samtidig. Det gør, at man automatisk må slippe tankemylderet for at holder fokus på øvelserne. Grundstillingen i Qigong kræver, at du fokuser på 7-10 ting og allerede der bliver tankemylderet nærmest umuligt. Den behagelige welness-musik i baggrunden og visualiseringen af øvelserne giver en meget intens oplevelse. Qigong kan naturligvis også laves selvom du ikke har stress. Ønsker du en smidigere krop, skånsom kropstræning og at blive mere opmærksom på din krop, så hold dig endelig ikke tilbage. Qigong er meget skånsomt for kroppen, så har man skavanker som ellers gør at nogle bevægelser er umulige, kan man visualisere elementerne i øvelsen og på den måde virker øvelsen alligevel. Med tiden kan det ligefrem være, at det bliver muligt at gennemføre øvelserne uden problemer. For mit vedkommende gik jeg fra ikke at kunne stå oprejst i hele timen til, at nu tænker jeg ikke over det mere. Derudover her jeg nemmere ved at gå ture med familien, så for mig er det helt vidunderligt og jeg kan varmt anbefale dig at prøve det.

Der er mange steder i Danmark hvor Qigong bliver tilbudt. Jeg fandt et kursus igennem lof.dk og jeg er rigitg glad for det. Jeg vil helt klart fortsætte med øvelserne hjemme. Det giver mig tid til
selvforkælelse og fordybelse. Jeg har mere overskud til dagligdagen og familien og det vil jeg ikke undvære.

Qigong åndedrættet – giver ny energi til celler og ro til sjælen.

En lille øvelse jeg gerne vil dele med dig, er Qigong åndedrættet. Inden du falder i søvn og lige når du er vågnet, skal du, mens du ligger i sengen, lægge dine hænder lidt under navlen og så tage tre dybe vejrtrækninger. Indånding og udånding igennem næsen. Med tiden vil du kunne mærke, at vejrtræningen bliver dybere og dybere, så den kommer helt ned til dine hænder i jordcenteret.
Tre Qigong vejrtræninger to gange dagligt vil rense din krop for affaldsstoffer og give optimal iltmængde til alle cellerne i kroppen. En rigtig god start og afslutning på dagen. Du bliver automatisk rolig og afslappet, når du trækker vejret stille, roligt og dybt.

Her er et link til en video om Qigong, så du lige kan få en fornemmelse af, hvad det går ud på.

Qigong video