PureGreen Blog

Gåturen blev pludselig min bedste ven

gåtur

Af gæsteblogger Christina Nielsen

Motion er en del af livsstilen for mange mennesker, det er godt for både krop og sjæl uanset alder. Vores krop er skabt til, at vi bruger den og behandler vi den ordentligt og lytter til den, ja så holder den også til det. Motion kan gøres på mange måder, man behøver altså ikke rende skoven rundt eller bruge hver vågen time i fitnesscenteret – blot man gør noget!

For en del år siden fik jeg den idé, at jeg ville prøve træne mig op til at kunne løbe 5 km som slutmål. Jeg fandt en lille rute på ca 2 km, som skulle være mit første delmål og når jeg engang i fremtiden kunne løbe dem i et hug uden pause, måtte jeg øge ruten. Jeg var i den grad i dårlig form, havde man målt mit kondital havde tallet temmelig sikkert sprunget skalaen og det tog mig godt to måneder at løbe ruten på de ca. 2 km uden pause, men hvor var jeg stolt da det lykkedes. Ret hurtigt bemærkede jeg nogle forandringer hos mig selv, mit mentale overskud blev bedre, min kondi i den grad forbedret, min søvn roligere og generelt steg mit humør, samt min krop blev formet og mere fast. Jeg kunne ikke undvære min løbetur, jeg følte jeg kunne ordne hele verdenssituationen.

Jeg nåede mine 5 km indenfor fire måneder, ret hurtigt blev løb en del af mig og jeg stop op kl 5:15 hver anden morgen og løb min tur. Jeg nød at starte dagen med at mærke vinden i ansigtet, mærke kroppen arbejde og trække vejret helt ned i maven. Desværre begyndte jeg efter noget tid at få mange problemer med mine hofter og til sidst måtte jeg stoppe med løb, hvilket jeg havde ret svært ved at acceptere. Jeg ville løbe, så prøvede gang på gang med løbetræning, men endte hver gang med nederlag, fordi jeg fattede simpelthen ikke, at jeg ikke kunne holde til det. Jeg lyttede ikke til min krop og det viste sig flere år senere, at en bygningsfejl i bækken/hofteregionen var årsagen og løb aldrig har været eller bliver en god motionsform for mig. I 2016 fik jeg så to hofteoperationer og dermed blev der sat endeligt punktum for en fremtidig løbekarriere, hvilket jeg havde svært ved at acceptere.
Genoptræningen var lang og bestod de første 4-6 måneder af træning i varmtvandsbassin og øvelser på gulvet, det var langsommeligt og træls. Der var da fremskridt, men der langt imellem dem og til sidst hang det mig langt ud af halsen. Min fysioterapeut, sagde jeg blot skulle give det tid, men jeg kunne begynde at gå små ture og langsomt øge distancen. Jeg har nok set underlig ud i hovedet, da hun sagde det, for hun tilføjede hurtigt “ det er ikke så meget et spørgsmål om hvad du vil, men i den grad mere om hvad du kan” og med det sagt, så begyndte jeg at gå.

Gåtur

Gåtur

I starten synes jeg det var møgkedeligt og jeg kunne ikke se hvad en gåtur på 10-15 min kunne gøre, men i bund og grund var det ikke gåturen jeg var ked af, men det at jeg følte mig fysisk begrænset, så det blev lidt en sur pligt at gå tur. Men ret hurtigt kom der fremskridt og jeg kunne begynde at øge distancen lidt – det var en sejr for mig, ikke kun fysisk, men også mentalt for det var noget jeg genkendte fra dengang, jeg løb.

Jeg opdagede, at jeg også fik vinden i ansigtet når jeg gik, jeg mærkede også kroppen arbejde, når jeg gik og jeg fik også pulsen, når jeg gik og jeg nød naturen omkring mig nok endnu mere for nu lagde jeg rigtig mærke til den. At noget så simpelt som en daglig gåtur kan have så stor indflydelse på en både fysisk og psykisk, er i mine øjne fantastisk. Jeg går ture så ofte det er muligt og selvfølgelig er der perioder, hvor det ikke bliver til så meget. Jeg håber, du ligesom mig vil gå en tur ud i det blå og at du får lige så stor gavn og glæde af at gå som jeg gjorde og stadig gør. Mine dejlige svigerforældre går hver morgen kl 8:55 året rundt en tur på 8 km, de gør det sammen og har gjort det de sidste 20 år – det er da livskvalitet der vil noget

Tak fordi du læste med,

Christina

Tagged on: , ,