PureGreen Blog

Økologisk pakkekalender til børn

Økologisk pakkekalender til børn

Kender du det, at du suser rundt for at finde 24 små ting til børnenes pakkekalender? Det skal helst være nogle gode ting og ikke et eller andet “bras”, som de måske leger med i 10 min og så går det i stykker eller de gider ikke lege mere med det og det ender i en bunke af ubrugelige ting eller i skraldespanden. Jeg gør! Og ud fra de mange henvendelser jeg fik sidste år, hvor mange spurgte mig, om jeg ikke kunne lave en økologisk pakkekalender til børn, når jeg nu lavede til voksne, tror jeg der er mange andre der kender det. Det der dengang holdt mig tilbage, var at jeg ikke syntes der var muligheder nok i forhold til at lave en pakkekalender, som ikke var fyldt med ene søde sager. Jeg har den holding, at det jeg sælger skal jeg kunne stå 100% inde for – og en pakkekalender med ene søde sager og slik kan jeg ikke stå inde for.

I år satte jeg mig for at prøve at finde nogle produkter som jeg kan stå inde for, så jeg kan imødekomme ønsket om en økologisk pakkekalender til børn. Og jeg synes faktiske det er lykkedes ganske godt. Pakkekalenderen til børn indeholder giftfri og miljøvenlig modellervoks, fingermaling og bivoksfarver fra det tyske mærke ÖkoNorm.  De øvrige dage er der eksempelvis tørret frugt, smoothies, saft, en lille slikkepind eller et lille stykke chokolade og lignende. Du kan se en liste over indholdet i de enkelte pakker lige her.

Da jeg ved, at mange familier har en julekalender de hænger gaverne på eller måske en julesok, gaverne puttes i, har jeg valgt at levere pakkekalenderen til børn i et indkøbsnet i økologisk bomuld. De enkelte pakker er pakket ind i en brun papirspose med en fin datolabel på.

Pakkekalender til børn

Pakkekalender til børn