PureGreen Blog

Kapok – allergivenlig og økologisk

Kapoktræet lever i de tropiske regnskove i Syd- og Mellemamerika. Træerne kan blive op til 60 meter høje, og 3 meter brede. Når bladene falder af kapoktræet, vokser der blomster i deres sted. Disse blomster kan, hvis de bliver bestøvet, producere et let bomuldsagtigt materiale, der er fantastisk fyld i dyner, puder, topmadrasser o. lign. På verdensplan er brugen af kapok faldet drastisk de seneste år på grund af den stigende popularitet af polyesterdyner. Kapok har dog især én fordel over polyester, det er nemlig 100% naturligt.

Samtidigt er kapok et fantastisk valg til allergikere, og endda af flere grunde. For det første indeholder kapok et bitterstof, der forhindrer bakterier og støvmider i at formere sig i det. Det vil sige, at dynen altid er fri for støvmider, og at bakteriekolonier ikke kan nå at blive store nok til at gøre skade. Kombineret med kapokkens vandafvisende egenskaber, vil der heller ikke gro mug i dynen, og hvis der er noget der kan slide en dyne op, er det mug. Mug kaldes også for skimmelsvampe, og er en hyppig allergen. Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, der sendes ud i luften for at kunne gro hvor de slår sig ned. Nogen af disse sporer kan blive indåndet, især hvis de kommer direkte ud af den dyne man sover med. For de fleste mennesker er det ikke noget problem, men hvis man har allergi kan man vågne op med kraftige symptomer, som f.eks. åndedrætsbesvær og snue.

Hvis det derimod er husstøvmiderne der forsager den allergiske reaktion, kan symptomerne være anderledes. De kan udmønte sig på mange måder, men nogen af de mest udbredte er nys, løbende næse, hoste, åndedrætsbesvær, trykken for brystet, og en hvæsende vejrtrækning. Disse symptomer forstyrrer alle sammen en god nattesøvn, så søvnproblemer hører ofte med til enhver støvmideallergi, især hvis miderne bor i sengen og udleder deres allergener natten igennem.

Kapokdyne - allergivenlig og økologisk

Kapokdyne – allergivenlig og økologisk

Kapokdyner er med deres antibakterielle egenskaber yderst gavnligt for folk med disse typer allergier. Hvis du er allergisk overfor enten støvmidereller skimmelsvampe, er bekymret over bakterier i din dyne, eller bare vil have en ren og uforstyrret nattesøvn, er kapokprodukter derfor det perfekte valg.

Alle PureGreens kapokprodukter er naturligvis økologiske og betrækket er 100% GOTS-certificeret bomuld. Kapokdynerne, -puderne og madrasserne fremstilles på en GOTS-certiferet fabrik og aller produkter er håndstoppede og håndsyede. Kapok er et bæredygtigt valg, da træerne ikke fældes, men derimod helst skal vokse sig store, så der kan høstes kapok fra dem gennem mange år. Kapoktræer vokser vildt i regnskoven.