PureGreen Blog

John Masters Organics – meget lækkert, og meget økologisk

John Masters shampoo

En af John Masters Organics’ lækre shampoo’er

Når det drejer sig om økologiske produkter, er producenterne ofte drevet af en vis form for idealisme. Menneskerne bag produkterne har stærke følelser for natur og miljø, for dyrevelfærd og mennesker i den 3. verden, og det afspejler sig i deres produkter. Et eksempel på en producent med en meget idealistisk økologisk profil, er amerikanske John Masters Organics.

Starten på historien om John Masters Organics

Firmaet er grundlagt af – ja, John Masters, der i 80’erne var en succesfuld frisør i New York, men som var meget bekymret over alle de giftige kemikalier som man brugte i salonerne dengang. John Masters havde altid haft en økologisk holdning til tingene, og begyndte at forsøge sig med at fremstille naturlige og giftfri produkter hjemme i køkkenet. Efter en periode med en masse eksperimenteren med økologiske farver og andre hårprodukter, begyndte John Masters at modtage kunder i sin lejlighed, som han behandlede med egne produkter. I 1991 lancerede han sit første egentlige produkt, og flere fulgte efter.

Første John Masters “clean air” salon

I flere år fortsatte han med at behandle i sit eget hjem, og først i 1994 åbnede han sin egen salon i Soho. Her kunne han nu udvide sin kundekreds af bevidste forbrugere. Salonen blev kaldt en “clean-air” salon, fordi der ikke lugtede grimt af kemikalier, og man foretog ganske simpelt ikke behandlinger hvori der indgik giftige produkter. I 2001 var succesen så stor at John Masters Organics salonen måtte flytte i større omgivelser på Sullivan Street, og i 2004 udvidede John Masters sit sortiment til også at indeholde en række ansigts-plejeprodukter, der selvfølgelig var paraben-fri, og lavet på naturlige ingredienser. I dag sælges John Masters Organics produkter over hele verden.

Et stramt regelsæt for økologi

John masters organics sea mist spray

John Masters Organics’ Sea Mist Spray

John Masters Organics arbejder stringent efter følgende regelsæt for sine produkter:

1. Alle produkter skal fremstilles med 70-100% økologiske ingredienser

2. Produkter må ikke indeholde lauryl sulfat, parabener, DEA, MEA eller TEA

3. Produkter må ikke indholde genmodificerede organismer (GMO)

4. Der må ikke anvendes dyreforsøg.

5. Der må ikke anvendes kunstige farver, dufte eller fyldstoffer.

6. Alle plante-ekstrakter og olier skal så vidt muligt være økologiske

7. Alle olier skal være damp-destillerede og ikke udvundet med propylenglykol.

8. Planteolier skal være koldpressede og ikke varmedestillerede.

9. Alle ingredienser skal være gavnlige for hår eller hud.

10. Alle ingredienser skal være høstet på miljøvenlig vis.

11. Alle ingredienser skal være så biologisk nedbrydelige som muligt.

John Masters er meget glad for sin hund Maya, og det er nok medvirkende til at hans sortiment også omfatter – en shampoo og en balsam specielt til hunde!