PureGreen Blog

Lækker kage med butternut squash

Lækker kage med butternut squash

Et kig i køleskabet her til morgen afslørede en halv butternut squash og med udsigt til en fridag uden de store planer, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt i køkkenet. Det blev til en rigtig lækker kage :-) Jeg søgte lidt inspiration på nettet og fik flettet en opskrift sammen fra flere forskellige opskrifter på græskarkager.  Mange græskarkager bages med brun farin. Jeg valgte at bruge muscovadosukker, da jeg synes det giver en dejlig blød og fyldig smag, der minder om brun farin.

 

Butternut squash kage med muscovadosukker.

Butternut squash

Klar til at bage butternut squash kage :-)

3  æg

225 g muscovadosukker

1 3/4 dl rapsolie

150 g hvedemel

3/4 tsk bagepulver

3/4 tsk natron

3/4 tsk kanel

1/4 tsk salt

1/4 tsk revet muskatnød

225 g revet butternut squash

50 g valnødder

 

Butternut squash kage

Så er kagen kommet ud af ovnen og er klar til at få ostecremen smurt på

 

Ostecreme:

125 g flødeost naturel

125 g flormelis

20 blødt smør

100 g mascarpone

1 stk vanilliesukker

 

Sukker og æg piskes luftigt og olien røres forsigtigt i æggemassen, så luften ikke slås ud af den. De øvrige ingredienser vendes forsigtigt i. Dejen hældes i en smurt springform. Bages ved 180 gr. i 35-45 min.

Flødesosten røres sammen med flormelis og vanilliesukker. Mascarpone og smør røres i,  så ostecremen bliver blød og ensartet. Smøres på kagen, når den er kold.

 

Velbekomme :-)

 

Mums - en lækkert stykke kage!

Mums – en lækkert stykke kage!

Kagen blev rigtig godt modtaget i familien. Alle var helt vilde med den og heldigvis var der nok, så der kunne blive et stykke til dagen efter også.