PureGreen Blog

Julesmåkager

I efterhånden en hel del år har det været fast tradition, at vi her i huset bager “one-two-three-småkager ” til jul. Det er noget af det første børnene efterlyser, når vi nærmere os december og vi kan som regel nå at få bagt et par portioner i løbet af julemåneden. Opskriften har jeg fra et gammelt katalog fra Isabella Schmidt og den er ganske, ganske simpel.

100 g sukker

200 g smør

300 g hvedemel

– og en knivspids salt

Som regel “pimper” vi dejen med ca. 50 g mørk chokolade

Har du en foodprocessor, kan du hakke ingredienserne sammen i den. Lad det køre til det ligner revet ost og hæld det herefter ud på bordet og saml dejen hurtigt med hænderne. Vi plejer bare at skære smørret i små stykker og så samle dejen med hænderne. Dejen lægges i køleskabet i en times tid (har du ikke tid til at vente på det, går det også at bage småkagerne med det samme). Rul dejen ud enten i lange pølser, som du kan skære skiver af eller fladt så du kan stikke kager ud. Kagerne lægges på en bageplade og bages ca. 10 min ved 180 gr. De skal være lyse og let gyldne i kanterne, så er de helt perfekte :-)

 

IMG_1002

 

 

Tagged on: ,