PureGreen Blog

Nøddebrød

NøddeBrød

Forberedelser til nøddebrød

Nøddebrød

En hasselnøddesnaps er en fantastisk snaps til ostebordet. Og den fremstilles således:

1 dl økologiske hasselnødder og 1/2 flaske klar snaps.

Nødderne ristes ved 200 grader, og derefter nulres skallerne af. Derefter kommes de i et rent glas og snapsen hældes over.

Snapsen trækker nu 2-7 dage. Filtrer den gennem et kaffefilter og hæld den i en ren flaske.

Og hvad så med nødderne, der ligger helt efterladte i glasset???

 

Jo, dem hakker man fint, – for nu skal de være en del af et herligt brød:

Jeg bruger 3/4 liter vand og 1/4 liter syrnet mælkeprodukt

1/2 dl øko olivenolie

3-4 spsk salt

15 gram gær

Nøddesnapsens hakkede nøddekerner (eller hvis man ikke har lavet snaps, bruger man selvfølgelig bare hakkede hasselnødder, valnødder el. lign:-) og 150 gram øko speltflager (eller andre gode øko flager)

Aurions øko hvedemel…ca 1,5 kg eller til dejen slipper røreskålens sider.

Nøddebrød klar til ovnen

 

Når dejen efter at være rørt grundigt, er hævet til dobbelt størrelse, deles den i tre portioner, kommes i forme, pensles med æg…

og drysses med de gode sorte økologiske sesamfrø.

Hæver en halv times tid og bages ca 35 min ved 200 grader.

…og så kan der spises….uhmmmm…

Lækre nøddebrød

Lækre nøddebrød

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dejen egner sig også til boller….så man kan jo bare lave lidt af hvert !!! Når man bruger speltflager (eller andre flager) får brødet en lidt sej, lækker krumme….og husk: lang hævetid og kun lidt gær giver det bedste resultat:-)