PureGreen Blog

Mine 10 favoritter hos PureGreen

Af gæsteblogger Mia Mønsted.

Hold nu op tiden flyver hurtig, når man er i godt selskab…..Det er altid lidt af en kliche, men den passer hver gang. Nu har jeg været hos Helle og PureGreen i næsten et år og det har været helt fantastisk lærerigt og sjovt.

Inden jeg startede hos Helle, var jeg ikke super opmærksom på, hvor meget vi som enkeltpersoner kan gøre for at blive mere grønne og beskytte vores omgivelser. Men nu har jeg lært en hel del. Der er rigtig mange ting man kan skifte ud i huset og husholdningen uden at det kræver alt for meget. Faktisk troede jeg at mange af produkterne ville være dyrere og nogle mindre effektive end dem jeg har været vant til at bruge. Det er ikke tilfældet. Mange af Helles produkter er ikke dyrere end andre, men til gengæld er de alle økologiske, bæredygtige og i en super kvalitet.

Jeg vil her fortælle om mine 10 favorit produkter og firmaer. Det er en blanding af personlig pleje, interiør, ting til børn og husholdningen.

1. Schmidts deodorant:

Er den første deodorant jeg har kunnet finde uden aluminium, propylenglycol, parabener, phthalater eller gluten. Beholderen er faktisk også fremstillet af genbrugsplast. Min hud er meget sensitiv og derfor har jeg ofte oplevet, at huden klør.  Deodoranterne fra Schmidts er helt anderledes. Der er ingen kløe, og jeg har ikke oplevet en situation hvor sved har fået overhånden. Selv ikke rockstjernens børnefødselsdag eller da hækken skulle klippes gav Schmidts op. Jeg vil aldrig være uden Schmidts deodoranter.

Der er 9 forskellige varianter og både med og uden duft. Håber du kan finde din ynglings. Min er Geranium til sensitiv hud.

Schmidts deodorant

Schmidts deodorant

2. Plantoys:

Er trælegetøj fremstillet af gummitræer, som ikke længere danner gummi. Farverne er økologiske og dermed er der ingen plastik eller skadelig kemikalier i disse skønne ting. Der er timevis af fantasier i legetøjet og de børn jeg har foræret det til har været meget glade – det samme har deres forældre. Legetøjet er af høj kvalitet og meget holdbart, samt stilrent. De dejlige farver gør alle glade. Jeg har især brugt den lille båd til gave.

Alle børn elsker jo at lege i badet.

 

PlanToys Isbjørnebåd

PlanToys Isbjørnebåd

3. Ecooking Fugtmaske:

Intet mindre end vidunderlig til en tør hud som min. Jeg bruger den en til to gange om ugen. Nu kan jeg holde de tørre knopper væk. Jeg påfører fugtmasken til natten, efter at huden er renset og lader den sidde på til den er trængt helt ind. Ecooking bruger udelukkende økologiske og naturlige indredienser og ingen skadelig kemi overhovedet.

Ecooking Fugtmaske

Ecooking Fugtmaske

4. The Organic Company forlæde med slids og lomme:

Dette forklæde er virkelig smart for det kan let tilpasses alle, det hænger ikke i folder, men kan nemt strammes ind og løsnes igen med trykknapperne på halsremmen. Det er stort, så du undgår pletter på dit tøj og samtidig er det enkelt og stilfuldt. Alle produkterne fra The Organic Company er GOTS certificeret og dermed økologisk og uden skadelig kemikalier. Produkterne er vaskbare ved 40 grader.

The Organic Company forklæde

The Organic Company forklæde

5. The Organic Company Flat bags:

Disse små punge/tasker har taget mig med storm. Jeg er helt forbavset over, at nogen ikke har lavet denne løsning før. Jeg bruger pungene til alle mine små ting i tasken. Nøgler, læbepomaden, neglefilen og hvad der ellers måtte være at småting. Jeg har længe sagt, at min næste taske skal have bunden øverst og indlagt lys for jeg roder altid rundt i det forkerte hjørne efter mine ting. Nu er det slut – Heldigvis.

Pungene fås i to størrelser 16 x 22 cm og 22 x 29 cm, den store kan bruges som sleeve til din tablet for beskyttelse. Derudover kan begge bruges som toilettaske, penalhus eller som selskabstaske.

The Organic Company Flatbags

The Organic Company Flatbags

6. Maistic svampe:

Disse svampe er helt uden plastik og kemi. De er håndsyet og fremstillet af naturlige materialer som hør, cellulosefibre fra træ, samt Loofah-plantens frugter. De gamle køkkensvampe er fremstillet af plastik og ved brug kan man ikke undgå at små dele af svampen ryger i afløbet og dermed ud i miljøet. Det sker ikke med disse tre svampe.

Den grove skrubber kan bruges til genstridige pletter på fade og gryder. Derudover kan man faktiske også bruge denne svamp i badet til at skrubbe døde hudceller af med og gøre huden dejlig blød.

Den let ridsefri svamp er som alternativ til opvaskebørsten. Den kan bruges til et hav af formål, da den ridser ikke overfladen.

Støvfri svampen fra Maistic kan bruges til at tørre støv af med for den efterlader ikke striber eller ridser. Den kan også med fordel bruges til makeup-svamp. Her anbefaler jeg dog, at du klipper den et mindre stykker for bedre kontrol og præcision.

Gældende for alle svampe er, at hvis de trænger til blive renset kommer du dem blot i din opvaskemaskine og så der er de så fine og gode som nye. Generelt siger Maistic, at en svamp svarer til brugen af 50+ køkkensvampe og det siger ikke så lidt. Jeg har købt flere af hver svamp, så jeg kan bruge dem både til til personlig hygiejne og til rengøring.

Maistic svampe

Maistic svampe

7. Filibabbas sengetøj til hele familien:

Firmaet Filibabba har designet nogle helt fantastiske prints til deres produkter. Det skønne er, at du kan få næsten alt i samme print. Dermed vil børneværelser og dit soveværelse fremstå roligt og stilrent og samtidig er alle produkterne fremstillet i GOTS certificeret økologisk bomuld, så der er ingen skadelig kemi eller belastninger af miljøet.

Jeg synes, det er så smart at man kan få sengetøj til alle dynestørrelser, ammepude, sengerand, puslepude og nest med samme print. Dermed virker det ikke rodet i hjemmet, men styrker den skandinaviske livsstil med enkelthed og kvalitet. Mit favoritprint er grey ocean.

Filibabba sengetøj Ocean grey

Filibabba sengetøj Ocean grey

8. Kapok:

Min nye bedste sovekammerat ever er min kapokdyne Jeg har haft dynen i nogle måneder og har oplevet både kolde og varme nætter og det har ikke haft nogen betydning overhovedet. Nu sover jeg bare, og det er helt fantastisk at vågne udhvilet til en forveksling. Det smarte og fantastiske ved kapokprodukterne er, at fyldet stammer fra kapoktræet. Det er frugten man bruger og indmaden i frugten ligner lidt vat, og er ligeså blødt, men dens egenskaber er helt specielle. Disse fibre danner et surt miljø, som gør det umuligt for husstøvmider at leve i. Derfor er kapok meget allergivenligt og samtidig har den en helt fantastisk evne til at regulere din krops temperatur så du ikke oplever at skifteevis fryse eller svede om natten.

Du kan få kapokdyner, -puder, -madrasser, -rullemadrasser  og -topmadrasser til både børn og voksne. Min mand får en dyne i julegave, men hold det tæt ind til kroppen :-)

Kapokdyne

Kapokdyne

9. Lübech Living:

Stilfuldt miljøvenligt og bæredygtigt interiør til dit hjem. I mit hjem prøver jeg at gøre det hyggeligt, uden at der er for mange ting og derfor er jeg meget selektiv i mit valg af ting til mit hjem.

Jeg kan ikke pege på én enkelt ting som min absolutte favorit, derfor får du her en mere generel beskrivelse af Lübech Living, jeg kan simpelthen ikke vælge, men jeg har da både fyrfadsstager og flere af deres krukker.

Alle tingene fra Lübech Living er håndlavede under bæredygtige forhold. De passer spot on ind i mit hjem og i alle andres, som ønsker en enkel, stilfuld og kvalitetsbevidst indretning. Designet er dansk og produkterne er fremstillet i Sri Lanka af 100% naturlige produkter og genbrugsmaterialer.

Fyrfadsstager fra Lübech Living

Fyrfadsstager fra Lübech Living

10. Vibs Mø klude:

Karkludene er uden mikroplastik og yderest holdbare. De er fremstillet af cellulosefibre fra træ og størrelsen er lige til en håndflade. Når de trænger til at blive vasket, kan du putte dem i opvaskemaskinen eller vaskemaskinen. Den tåler 60 grader og tørretumbleren. Når kluden endelig giver op, kan du smide den på komposten og den og den vil blive omdannet til miljøvenlig kompost.
Kludene kommer også i en større version, som kan bruges til af vaske gulve med.

Jeg har et lille lager af begge størrelser og bruger dem til værtindegaver, når jeg skal i byen. Jeg er vild med dem og de gamle multiklude kommer aldrig ind i mit hus igen.

 

Vibs Mø plastikfri klude

Vibs Mø plastikfri klude

Det var så det. Jeg håber, at mine favoritter kan blive dine. Du kan finde dem alle på Helles shop.