PureGreen Blog

Vind gavekort på 800 kr til PureGreen!

Vind gavekort på 800 kr til PureGreen!

Vi arbejder løbende på at forbedre PureGreen webshoppen, og i den forbindelse har vi tænkt os at gennemføre en række brugertests, som vi håber I vil være med til. Vi skal bruge ca. 10 deltagere, og blandt de 10 trækker vi lod om et gavekort på kr. 800til lækre økologiske varer på PureGreen. Dvs. rundt regnet 10% vinderchance :-)

Hvad går det så ud på? Det er meget simpelt, og du sidder hjemme ved din egen computer (PC eller MAC). Du får en række opgaver du skal løse inde på hjemmesiden, f.eks. at finde en bestemt vare, kategori, information mm., på hjemmesiden. Samtidig skal du have et lille program kørende, der optager det der sker på din skærm. Og vi vil meget gerne have at du “tænker højt”, altså siger hvad du tænker, mens du udfører opgaverne – din tale bliver så også optaget af programmet. Optagelserne bliver kun set af os her hos PureGreen.

VIGTIGT: Det er ikke dig, vi vil teste, men vores hjemmeside. Derfor er det faktisk en fordel, hvis du ikke er så “hjemmevant” inde på siden. Og vi får ikke lige så meget ud af testen, hvis du “forbereder dig” ved at surfe rundt på siden.

Hvis du vil hjælpe os til at blive bedre, så skriv straks en mail til mig på helle@puregreen.dk. Fortæl os dit navn, din alder, og gerne din beskæftigelse. Du behøver ikke give endeligt tilsagn med det samme – hvis der er ting du gerne lige vil have uddybet først, skal du bare spørge. Under alle omstændigheder får du tilsendt nærmere information om testen, herunder om det program vi gerne vil ha’ dig til at installere.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!