Kalorieberegner - beregn næringsindhold online

 

PureGreen Mange steder på nettet kan du finde opskrifter med beregnet næringsindhold. Men hvad med alle dine egne køkken-kreationer, alt det du laver til dagligt og ikke har en opskrift på? Det kan du regne på her. Tæl kalorier og beregn næringsindhold (proteiner, fedt, kulhydrat) i mad - enten i en bestemt mængde af en enkelt vare, eller i din egen ret med mange ingredienser. Vi beregner også kostfibre, kolesterol, omega-3 og omega-6.

Prøv den, del den med andre, og se evt. flere detaljer om hvordan du gør, sidst på siden. Mangler du et mere avanceret system til næringsberegning henviser vi til iMinMad.dk. Der kan du også f.eks. gemme opskrifter og tilføje nye ingredienser.


Indtast Ingredienser - bemærk: energi nu i kcal - ikke kJ

 Pr. 100 g/I denne ret
Mængde i gramIngrediensEnergi/kcalProtein/gKulhydrat/gFedt/g
  g    
  g Klik for automatiske mængder/100g/100g/100g/100g

Øvrige oplysninger

Antal portioner i retten: Dit daglige energiforbrug i kcal

Varedeklaration

Der er ikke valgt nogen ingredienser
Brug denne side!
... og/eller fortæl om den i dit netværk. Del på facebook (du kommer til nyt vindue og kan skrive en kommentar), her: facebook

Omregning
Det kan være nyttigt med en omregningstabel fra f.eks. spiseskefuld, dl, liter osv., til gram. Sådan en kan du bl.a finde her: http://www.dk-kogebogen.dk/teknik/weight.php

Kaloriebehov:
For at finde dit daglige kaloriebehov i forhold til din alder/vægt/aktivitet, se http://www.madopskrifter.nu/KalorieBeregner/KalorieBehov.aspx

Kontakt os
... hvis du har forslag til forbedringer eller har fundet en fejl. Mail til anders@puregreen.dk med dine kommentarer.


Link til den aktuelle opskrift

Nedenstående link peger på præcis den opskrift der vises lige nu. Linken kan du f.eks. copy-paste ind i en mail og sende til folk, bruge den på din blog eller dit website eller på facebook eller ...


For at bruge programmet indtaster du dine ingredienser en ad gangen i ingrediens-feltet, og trykker "beregn" for hver ingrediens. Efterhånden som du taster vil der fremkomme forslag udfra de varer, systemet kender og har data på. Hvis din ingrediens findes her, vælger du blot den, og trykker "Beregn". Er din ingrediens ikke i systemet, kan du selv indtaste både navn og de 4 værdier for næringsindhold. Bare tryk "klik for at indtaste mængder" ved siden af "beregn"-knappen. Du kommer tilbage til den oprindelige (automatiske) mode ved at trykke "klik for automatiske mængder" samme sted.


Fortsæt på denne måde indtil du har angivet de varer, der indgår i retten. Hvis du undervejs får indtastet noget forkert kan du altid slette en linje ved at trykke "Slet" ud for linjen.


Du kan ud for hver ingrediens se dens næringsindhold, dels pr. 100g, dels for den valgte mængde. Så snart der er valgt en eller flere ingredienser, vil der blive vist en "varedeklaration" i boksen nederst til venstre, hvor det samlede næringsindhold er beregnet, også både pr. 100g, for hele retten OG for en portion. Energi-indholdet angives både i "kalorier" (kcal) og kilojoule (kJ). Fedtindholdet angives på forskellige måder: Flerumættet, enkeltumættet og mættet, samt omega-3, omega-6 og kolesterol.


I "Øvrige oplysninger" boksen kan du angive hvor mange portioner du regner med at opskriften skal dække. Dette bruges til beregning af næringsindhold pr. portion. Desuden kan du angive dit kalorieforbrug pr. dag, til brug for beregning af hvor mange procent en portion af den givne opskrift udgør af dit daglige kalorieforbrug. Standard-værdien gælder for en let fysisk aktiv 30-60 årig kvinde på 70 kg, se http://www.madopskrifter.nu/KalorieBeregner/KalorieBehov.aspx for at beregne lige præcis dit kalorieforbrug.


Fødevaredata kommer fra Fødevareinstituttet på DTU, så det er disse data der bestemmer hvilke fødevarer du kan vælge imellem. Hvis du ikke kan finde lige præcis den vare, du skal bruge, kan du sikkert finde en, du ved minder meget om den ernæringsmæssigt. Mange tak til Danmarks Tekniske Universitet fordi vi må bruge de data, der ligger bag ovenstående beregninger. Vi fraskriver os samtidig ansvaret for korrektheden af data.


Kildehenvisning:

Saxholt, E., Christensen, A.T., Møller, A., Hartkopp, H.B., Hess Ygil, K., Hels, O.H.:
Fødevaredatabanken, version 7.
Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. December 2008.
Fødevaredatabankens netsted: http://www.foodcomp.dk/

God fornøjelse!


Lidt små tips fra købmanden: Der er som sagt mange grunde til at beregne næringsindhold. Her er et par tips gældende for et par af dem:

Du vil gerne have mere protein i maden: De mest proteinholdige, og samtidig bredt anvendelige varer vi kender er quinoa (proteinindhold helt op til 22%) og så bønner i alle afskygninger.

Du vil gerne have færre kulhydrater og/eller kalorier i maden: Erstat sukker med et sødemiddel med færre kulhydrater. Et oplagt valg til dette er stevia som ud over at være sødende i meget små mængder også har mange andre sundhedsfremmende egenskaber.