Der sker lidt på siden...

Jeg arbejder på at gøre shoppen mere brugervenlig for dig som kunde - og for at det skal blive helt godt, kan der måske godt komme lidt "skidt" ind imellem. Så hvis du oplever noget, der ser mærkeligt ud, er det sikkert fordi, der sidder en udvikler og roder med det. Jeg håber, du vil bære over med det og tage det med et smil :-)

 

 

Økologisk Quinoa

Quinoa

 

Quinoa bliver bl.a. kaldt for fremtidens superkorn, og med god grund! Quinoa er glutenfri og indeholder mellem 7,5% og 22% protein afhængig af sort og er derfor oplagt at inddrage i vegetarisk madlavning. Quinoa indeholder dobbelt så meget kostfiber som de fleste andre korn, har en helt enestående aminosyrebalance med bl.a. et højt indhold af lysin, og quinoa indeholder alle essentielle fedtsyrer i store mængder. Så faktisk på alle områder har quinoa en fantastisk næringsværdi, hvilket formentlig også er medvirkende til at de gamle Inkaer i Sydamerika betragtede quinoa som et helligt korn. Se mere om quinoa, bl.a. hvordan du bruger det, og en opskrift, under produkterne.

 

 

Tabel  Liste 

Tabel  Liste 

 

Hvad kan jeg bruge Quinoa til, og hvordan?

Quinoa er fremragende som tilbehør til retter, i en salat, i en suppe, til grød, til bagværk og postejer - du finder masser af opskrifter med quinoa rundt omkring på nettet (og en enkelt lige herunder!). Smagen er blød, aromatisk og let bitter. Quinoa skal skylles grundigt før kogning pga. det bitter-smagsstof, det er dækket med. Kog 1 del quinoa med 2 dele vand i 10-15 min. og lad derefter quinoaen hvile i 5 - 10 min. Tilsæt helst først salt efter kogning.

 

Lækker ret med Quinoa

Quinoa er super at blande sammen med stegte grøntsager - det er en fantastisk nem måde at lave sig et super sundt og velsmagende måltid på. Denne ret har vi lavet med Aurions "Quinotto", der er en blanding af almindelig hvid, sort og rød hel quinoa. Den kan dog nøjagtig lige så godt laves med almindelig hvid quinoa - eller for den sags skyld ren sort eller ren rød - det må blive en smagssag.

 

 

Kogt quinoa
grøntsager og quinoa Ret med quinoa og kål, forårsløg rødløg og kalkunbacon

 

 

Fremgangsmåde:

Man kommer først quinoaen (ca. 3 dl) i kasserollen, kommer vand i og rører godt rundt så den bliver skyllet grundigt. Derefter hælder man det gennem en si. 2½ gange så meget vand som mængden af quinoa, hældes i kasserollen, det bringes i kog, quinoaen kommes i, og det koges ca. 10 min (uden salt). Når det er kogt, hældes det sidste vand fra (brug evt sien igen) og der tilsættes salt og røres godt rundt. Quinoaen hviler nu under låg mens grøntsager/bacon tilberedes:

 

Spidskålet snittes fint (et par gode håndfulde) og skylles, forårsløg skylles og snittes fint, og rødløg skæres i smalle både. Hvidløg hakkes, ikke alt for fint. Kalkunbacon skæres i smalle strimler på tværs. Det hele steges sammen ca 5 min i rigelig olivenolie - vent evt med hvidløget til det andet er næsten klar, så det ikke brænder på. Hvis bacon'en skal være mere sprød, så giv den lige 5-10 min. alene inden grøntsagerne kommer på. Krydr evt. med spidskommen og chili, og selvfølgelig lidt salt. Det skal nu anrettes sammen med quinoaen, og det kan man gøre på forskellig vis - f.eks. kan man lægge de stegte grøntsager/bacon i en ring rundt langs kanten af fadet/panden, og så hælde quinoaen ind i midten ... eller omvendt ... eller man kan blande det hele sammen, og evt. lige tilsætte lidt ekstra olivenolie. Der er helt frit slag! Pynt evt. med basilikum-blade, som vi har gjort. Chia-frø ville også være pæne at drysse over, og så samtidig give lidt ekstra "chunch". Værs'go at lave din egen version - og velbekomme Det bliver ikke meget sundere!

 

Quinoa - hvad er det, og hvor kommer det fra?

Quninoas latinske navn er Chenopodium quinoa. På trods af, hvad man ellers lige tror, når man ser quinoa, er det ikke et korn. Quinoa hører til Amarant-familien, ligesom blandt andet spinat, rødbede og sukkerroe. Planten vokser vildt i Andesbjergene, men bliver også dyrket. Det er en et-årig plante, som bliver op til 3 m. Frøene sidder i store klaser på toppen af stænglerne. Quinoafrøet har en meget stor kim, som er den mest næringsrige del af planten. Quinoaplanten trives i det kolde, golde miljø i Andesbjergene og er utrolig modstandsdygtig over for alle former for påvirkninger af vejr og vind. Quinoa kan vokse i meget sandholdige jorde, hvor der næsten ingen nedbør kommer og den kan vokse i jord med meget høje koncentrationer af salt. Der er lavet forsøg med at dyrke quinoa i Danmark, men det har ikke været vellykket. Quinoaen hører til i Andersbjergene, hvor den har de optimale vækstbetingelser. Quinoa kommer som sagt fra Sydamerika, hvor det har været dyrket i højlandet i Andesbjergene i mere end 6000 år. Inkaerne anså quinoa for at være helligt og de kaldte det "moderkornet". Quinoa indgik også i mange af inkaernes hellige ritualer.

 

Næringsrige quinoa

Quinoa er fantastisk næringsrig og selvom næringsindholdet varierer meget i forhold til de forskellige arter af quinoa, så kan man roligt anbefale quinoa som en del af en god og sund kost. Særligt har quinoa et højt proteinindhold i forhold til de andre fødevarer, man normalt forbinder quinoa med; ris, majs og korn. Quinoa indeholder mere kalk end mælk og hvis man kigger på aminosyrebalancen er den også helt enestående. I quinoa finder du også alle de essentielle fedtyrer og et højt indhold af mange vitaminer og mineraler. Af vitaminer kan nævnes E og B, B6, folat, niacin og thiamin. Mineralerne kalium, zink , kobber, mangan og magnesium har quinoa et højt indhold af.

 

Quinoa kan anbefales til vegetarer, gravide, ammende, mennesker med hårdt fysisk arbejde, børn - ja, kort sagt til alle, der ønsker et  sund og næringsrig kost!